Søndag eftermiddag afvikler Spar Nord Arena i Aalborg en såkaldt kombidag med fem travløb og fire galopløb. På fuldblodsfronten er der tale om årets fire sidste galopløb.
Løbsdagen skydes igang klokken 13.00 med de fem travløb og fra klokken 14.40 afvikles fire galopløb.
De fem travløb er forbeholdt amatørerne, og der er masser af heste til start. Dertil kommer så, at Michael Lønborg i et forudgående rutineløb tester formen på Harper, der som bekendt sejrede i Dansk Hoppe Derby tilbage i august måned.
Du finder startlisterne til travdelen af søndagens program ved at trykke her.
Senere tager galoppen over, og det er bl.a. med hovedbegivenheden Kop og Kande Aalborg Store Handicap, hvor klasse 3-hestene dyster om en samlet præmiesum på 50.000 kroner
Der er V4-spil i de fire galopløb.
Hjemmebanehesten Brunello, som trænes af Tina Mortensen, er en af forhåndsfavoritterne i Kop og Kande Aalborg Store Handicap. Foto: Burt Seeger.